[deutsch] (25.05.97)
Hvis man går ud fra, at man kan lære af
så vedrører det følgende eksempel område 3.
Indledende bemærkning:
Det er klart, at vi ønsker at lære af vore fejl, og derfor ønsker vi også, at vore tandempartnere skal rette os.
Men I har sikkert også somme tider oplevet, at I har fået et brev fra jeres partner og ikke har vidst, hvor I skulle begynde, og hvor I skulle ende med at rette, fordi der var så mange fejl og uheldige udtryk i det. Og så har I måske tilbragt timer med at markere og rette alle fejlene.
Eller I har omvendt fået et brev tilbage fra jeres partner med så mange rettelser, at I ikke kunne kende jeres egen oprindelige tekst igen - ikke særligt opmuntrende! Og I har vidst, at det har kostet ham megen tid.
I begge tilfælde består fejlen i, at I eller jeres partner har forsøgt at rette alt. Men i tandem drejer det sig jo i reglen ikke om at opdage alle fejl og fremstille en fejlfri tekst, tværtimod. En overvældende mængde rettelser kan endda være kontraproduktiv, fordi det er begrænset, hvor meget man kan optage!
Forsøg altså ikke at rette alt, men foretag et udvalg. I er jo ikke ude på at kræve urimeligt meget af jer selv og jeres partnere, men vil gerne have fornøjelse af at lære i fællesskab.
Konkret forslag:
Det letteste er, at
I praksis kan det se sådan ud:
Naturligvis kan I og jeres partner også blive enige om et andet tal end 10, men mere end 10 er i reglen for meget - for meget arbejde for den, der skal rette, og for meget for den, der skal lære noget af rettelserne. Og glem ikke, at det næste brev jo også vil indeholde fejl ...
Endnu et tip. Pas på, at rettelserne ikke kommer til at dominere over eller belaste jeres normale kommunikation. Adskil hellere rettelserne fra jeres normale korrespondance (f.eks. idet I sætter rettelserne bag det normale brev eller sender dem i et særskilt brev).
Der er mange andre muligheder for at hjælpe hinanden gennem rettelser. Vi har flere ideer på lager, men det har I sikkert også. Prøv at skrive om det til forumet!
© 1996 Brammerts, Pors