International Tandem Network
Tandem-Server-Nyheder

[deutsch | English | español | français | italiano | português | svenska]
[
elev-tandem | ny mirror-server | ny serverstruktur | ny vejledning] Sidst ændret: 18.4.1997

Tandem-serveren blandt de bedste 5%

Tandem-serveren hører til de bedste 5% af de tyske WWW-tilbud. Det mener i hvert fald eksperterne hos vurderingsservicen "webTIP" (PC Magazin DOS). Selv om de kun har bedømt de gamle WWW-sider (der ikke har frames), regner de vor server til de bedste i 1997. (Bedømmelsen fra marts 1997; bedømmelsen i 1996 var tilsvarende.)

E-Mail-Tandem for elever

Som et forsøg vil tandempartnerformidlingen nu også acceptere elever under 18 år i det tysk-engelske delnet. I skoler i USA, Canada og Australien er efterspørgslen efter tyske partnere meget stor. Derfor søger vi især engelsklærere i de tysksprogede lande, der kunne tænke sig at lade deres elever arbejde sammen med engelsksprogede elever i tandem.

Nye mirror-servere

For at lette lørnere i Europa og andre dele af verden adgangen til tandem-serveren, er partnerne i EU-ODL projektet "Telematics for Autonomous and Intercultural Learning in Tandem" begyndt at indrette nye servere ved siden af Bochum og Trier, der spejler (kopierer) tandem-serveren: ved Ecole Nationale Supérieure des Télécommunications (ENST) Paris (siden 27. januar), ved Università di Torino (siden 19. februar), ved Trinity College, University of Dublin (siden 22. februar).

Vejledning i at lære sprog i tandem via Internettet

Vejledningen "Om at lære fremmedsprog i tandem via Internettet" fås nu på 8 sprog (dansk, tysk, engelsk, fransk, nederlandsk, portugisisk, svensk, spansk). Den italienske version følger i 1997. Se den særlige publikationsliste.

Ny server-struktur

Vi er ved at omstrukturere og modernisere informationerne om sprogtilegnelse i tandem (face-to-face-tandem såvel som distancetandem, f.eks. e-mail tandem). Derfor beder vi Dem undskylde de problemer, der vil kunne opstå. De kan allerede nu se den nye struktur, hvis De vælger tysk, engelsk eller spansk som sprog. Vi modtager gerne nye forslag og ideer. (brammerh@slf.ruhr-uni-bochum.de).


Brammerts 1997